Vi har tidligere set Air Max modeller blive “gjort klar til vinter”, i form af sneakerboots. Air Max 95 silhouettens designer, Sergio Lozano, som i øvrigt også har historie med ACG-linjen (All Contions Gear), har besluttet at smelte sit mesterværk sammen med tanken om “All Conditions Gear”… Det blev til en sprød sneakerboot-version af 95’eren!
De store ændringer på denne sneakerboot-opdatering er et højere snit som slutter sig op omkring ankelen, dels for bedre støtte og dels for at dække mest muligt af for skidt. For at forstærke sidstnævnte faktor, har Nike også valgt at udstyre denne sneakerboot med lynlås — se mere på billederne nedenfor. Den sprøde Air Max 95 sål, de bølgede sidepaneler og originale snørresystem kan man stadig genkende på mange meters afstand!