Nike Air Max 1 Ultra Emerald Green – Vi er så småt ved at forlade vinteren, og det er dejligt at se at der også på sneakersfronten begynder at indfinde sig lidt flere farver.
Sidste år introducerede Nike os for Ultra sålen, der er en endnu lettere udgave af den klassiske Air Max 1 sål. Dette er naturligvis medvirkende til at gøre skoen endnu mere komfortabel – ikke mindst hvis du går med den en hel dag.
På denne colorway bliver der leget med både farver, materialer og teksturer. Ud over de grønne og gule paneler er der også et gråt reflekterende panel med ‘safari look’. Mellemsålen er hvid med sorte speckles. Alt i alt en colorway hvor der er blevet eksperimentet lidt.