Guide til en sikker sneakerhandel på nettet

Guide til en sikker sneakerhandel på nettet

I dette indlæg sætter vi fokus på hvordan du gør en sikker sneakerhandel på nettet.

Baggrunden for dette indlæg er en artikel om at der D. 25. april starter retssagen imod to 18 årige der anklaget for at have har snydt og bedraget på internettet i forbindelse med salg af sneakers.

Anklageren mener der er blevet snydt for over 140.000 danske kroner fra intetanende ‘kunder’ fundet gennem salgsgrupper på Facebook, Trendsales, DBA og lignende platforme.

Det er blevet mere og mere udbredt at handle både nye og brugte sneakers på nettet og det foregår bl.a. i stor stil i salgsgrupper på Facebook.

For at sikre dig at du ikke ender i samme knibe som de mennesker der angiveligt er blevet snydt i historien ovenfor har vi samlet en række gode råd der kan minimere risikoen for at blive snydt.

Der er nemlig en række gode og simple forholdsregler man kan gøre sig inden man gennemfører et køb af drømmesneakeren.

Guide til en sikker sneakerhandel på nettet

ER SÆLGER LEGIT?

For at finde ud af om sælgeren af skoene er troværdig og ærlig er der et par ting du bør overveje at gøre.

Snak i telefon
Hvad jeg altid personligt gør når jeg indleder en handel med en sælger via Facebook er at slå på tråden. Sælgere der for alt i verden gerne vil være så anonyme som muligt har ofte heller ikke lyst til at snakke i telefon.

Ikke handle med anonyme salgsprofiler
Med mindre du kan få adgang til en sælgerns personlige profil skal du ikke handle med vedkommende. Hvis en person ‘gemmer’ sig bag en anonymiseret salgsprofil bør man være ekstra på vagt.

Lav et ‘legit check’
Det er meget udbredt at man skriver ud i salgsgruppen om nogen tidligere har handlet med vedkommende sælger – og om han/hun kan anbefales at indgå en handel med. Det kan anbefales, men du skal også være opmærksom på at det ikke er nogen statsgaranti. Sælgeren kan sagtens have flere fake profiler eller bare et antal venner der bakker op om at han er legit uden at det er sandheden.

Stol på din mavefornemmelse
Hvis du har en dårlig mavefornemmelse ved første ‘møde’ med en sælger bør du altid følge din mavefornemmelse. Det vil du ikke fortryde.

ER PRODUKTERNE LEGIT?

Hvis du er i tvivl om en vare er ægte, eller overhovedet eksisterer er der nogen forholdsregler du kan gøre dig.

Forlang taggede billeder
Forlang at sælger benytter sine egne billeder i en salgsannonce, og gerne nogen hvor han er tagget. Det vil sige billeder hvor sælgerns navn eller evt. legitimation er en del af billedet.

Lav et legit check på varerne
Ligesom du kan spørge ud i salgsgruppen om en saælger er legit kan du gøre det samme med de varer du står overfor at skulle købe. Der er altid en eller flere med et skarpt øje der kan gennemskue om en sko er fake eller ej.

Forlang en kvittering
Hvis der er tale om en helt ny sko kan du forlange at se den originale kvittering for købet. Det fremgår ofte allerede af salgsopslaget om denne medfølger.

BETALING

Dette punkt er det mest kritiske i hele handelen. Når du har en god fornemmelse for både sælger og de sneaks du er ved at købe kommer afslutningen på salget, og her skal du være ekstra forsigtig. Det er nemlig her du risikerer at ende som den store taber.

Kontant betaling ved meetup
Vi vil til enhver tid anbefale at du mådes personligt med sælger og betaler kontant. Vi ved også godt at det ikke altid kan lade sig gøre, men det er nu engang den sikreste måde at sikre sig imod snyd. Ved meetup kan MobilePay naturligvis anvendes uden yderligere risiko (og du slipper for at rende rundt med en masse kontanter).
Tag evt. en ven eller et familiemedlem med under armen hvis det drejer sig om store beløb. Det kan være rart at være to om den slags.

Aldrig Mobilepay eller kontooverførsel
Hvis du overfører penge til en sælger der skal sende dig et produkt efterfølgende er du ikke forsikret på nogen måde hvis du benytter Mobilepay eller kontooverførsel. D.v.s. du ikke har mulighed for at trække dine penge tilbage hvis handelen skulle gå i vasken af den ene eller anden grund.

Betal via Paypal
Hvis du foretager din betaling via Paypal får du mulighed for at få ’Byers Protection’. Det er en forsikring der sikrer dig at du kan trække dine penge retur hvis du er blevet narret af en sælger. Det koster et lille beløb at benytte den betalingsmetode, men kan være det værd i sidste ende.

ER DET FOR GODT TIL AT VÆRE SANDT?

Hvis en handel virker helt usansynlig god og alt for god til at være sand er den det også er 99% af tilfældene tilfældet. Brug nu din sunde fornuft og sørg for ikke at snyde dig selv.

ER UHELDET UDE?

Hvis du har været uheldig at blive snydt er der ikke noget at sige til hvis man har lyst til at kravle i et musehul og holde kæft omkring det. Det er dog super vigtigt at du får advaret andre købere mod en uærlig sælger så historien ikke gentager sig. Derudover er du forpligtet til at melde det til politiet. Også selv om beløbet i det store billede kan virke lille og ubetydeligt. I det store billede kan det løbe op i rigtig mange penge.

HELD OG LYKKE

Vær opmæksom på at langt de fleste sælgere ligesom dig bare er glade, søde og ærlige sneakerentusiaster der gerne vil handle.

Vi er i dette indlæg ikke ude på at mistænkeliggøre alle der sælger og køber sneakers, blot give dig et par gode råd til en sikker og god handel.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Så vil du fremover være opdateret med de allernyeste sneaker releases, samt modtage de allerbedste tilbud direkte i din indbakke.

SPAR 25%

I NIKE STORE

Rabatkode: SCORE24

Gælder ikke nedsatte varer og ved køb over 600 DKK.

bestil inden 23/11 kl. 9.00