Etape København – i denne uge er dette års Etape København blevet afholdt. Løbet går i alt sin enkelthed ud på at man løber et “marathon” fordelt på 5 dage. Med distancer på alt fra 5,6 km som den korteste og til 11,7 km som den længste kan de fleste – med bare en lille mængde løbetræning i kroppen – være med.
Jeg løber en del løb – store som små – de er med til at holde mig skarp og til ilden, jeg synes det er fedt at have at have noget at se frem til – at have et formål med at snøre løbeskoene, og så sker der bare noget i hovedet på mig når jeg får startnummeret på brystet og står på startstregen – lidt ligesom historien om den gamle cirkus hest.
Jeg har løbet mange løb arrangeret af Sparta og andre løbeklubber/fællesskaber hvor hovedmålet for de fleste der stillede op var at løbe så hurtigt som muligt og endda også sætte PB.
Etape København er arrangeret af dgi og det skulle det vise sig at være helt andre værdier end det mest fancy løbegear, de nyeste løbesko eller de hurtigste tider der var i fokus. Der var også løbere der kom for at løbe hurtigt, der var også løbere i fancy løbegear – bevares jeg var da også selv en af dem der kom for at løbe stærkt og jeg er også en af dem med løbegear der er i orden – så på de punkter er jeg overhovedet ikke hellig.
Allerede ved starten af etape 1 kunne jeg mærke at dette løb var specielt. Der var en special stemning og sådan en folkelig landsby stemning – uden det skal være negativt – ment på den hyggelige måde – De frivillige der med – var også helt andre typer end jeg havde mødt før til andre løb – det var mennesker hvor man virkelig kunne mærke at løb og fællesskab er noget der går hånd i hånd. Sådan var det også for de løbeklubber, familier, kærester, ægtepar der deltog – jo ! nogle var der for at løbe stærkt – men det var tydeligt, at ligegyldigt om du løb stærkt eller mindre stærkt så var du ligeså stor en del af fællesskabet
Hele ugen igennem blev alt fra første til næstsidste mand i målområdet og heppede alle igennem. Kvinden – der på sidste etape kom i mål som en af de sidste med sin baby jogger – må i øjeblikket have følt sig som en “verdens stjerne” , hun blev klappet og heppet i mål og hendes reaktion var guld værd – hun havde virkelig vundet en stor sejr ved at være med – afslutningen på etapen for hende blev fejret med manér.
Etape København var virkelig en sand af fællesskabet og det smittede af på hele ugen – af på mig men også på mine medløbere – anerkendende blikke mødtes, ord blev udvekslet og vand på de hårdeste etaper blev delt. Bestemt ikke sidste gang jeg deltager i lige dèt løb.
Fællesskabet var det vigtigste og det at have det sjovt mens man løber og efter man har løbet.
Tak for en super etape København og tak til alle dem der var med til at fejre løb og mennesker som et fællesskab.
