- Siden Juni 2015 har den Amerikanske rapper Kanye West haft et vellykket samarbejde med Adidas, hvor han har designet flere sneakers under navnet ”Adidas Yeezy Boost”.
Dette samarbejde ser ikke ud til at være slut foreløbig.
I løbet af de sidste par måneder har der nemlig været rygter om, at der snart skulle komme en ny Adidas Yeezy Boost 350 V2 Beluga 2.0 model hos forhandlerne. På YouTube har en række store sneakerheads lagt videoer op, hvor de viser den nye Yeezy 350 V2 model. Det har dog ikke været sikkert om det var den oprigtige sko, eller om det kunne være kopier.
Senest har Yeezy Mafia via sin instagram og Twitter forudsagt, at den opdaterede Beluga-model releaser lørdag d. 14. Oktober 2017. Yeezy Mafia har førhen løftet sløret for tidligere release rygter, så dette er bestemt værd at holde øje med. Yeezy Mafia står bag mange sneaker-rygter, men det er dog ikke hver gang, at Yeezy Mafia rammer plet i deres forudsigelser.
Den nye Adidas Yeezy 350 V2 Beluga 2.0 Ligner selvfølgelig sin forgænger på mange områder. den har dog, modsat den forrige Beluga-model, fået pull-tabs på bagsiden. Derudover er den orange stribe på ydersiden blevet udskiftet med en mere neutral, grå stribe. Den velkendte ”SPLY-350” tekst på striben er selvfølgelig stadig synlig, denne gang med orange skrift.
Hvor kan man købe Adidas Yeezy Boost 350 V2 Beluga 2.0?
Adidas har endnu ikke bekræftet rygtet. Derfor må release datoen på den nye Adidas Yeezy Boost 350 V2 Beluga 2.0 stadig stå i det uvisse. Hold øje med vores release kalender, hvis du vil vide mere om den kommende Adidas Yeezy Boost model. Her giver vi information om dato og forhandlere, når releaset officielt bliver bekræftet
.