Nike Air Footscape Desert Chukka er en unik herre sneaker, der fusionerer den høje Nike Chukka model, med den vævede Nike Airscape. Resultatet er fantastisk, og minder mig på mange måder om sidste års populære model Nike Lunar Flyknit Chukka, som var en af vores personlige favoritter.
Med Phylon mellemsålen får du en let konstruktion, og en super god komfort og stødabsorbering.
Selve skoen er lavet i et vævet materiale, samt læder, med runde snørrebånd, der giver et eksklusivt men samtidig sporty og casual look. Der er ikke nogen tydelig Nike branding på skoen, men en diskret Swoosh på pløsen, og et præget logo inde i skoen.
Så hvis du søger en stilet sneaker du vil kunne bruge både til hverdag og til mere festlig brug så vil denne sko absolut være en du skal have med i dine tanker. Hos coolsneakers.dk er vi helt vilde med den, og glæder os til at få fingre i enten den Sorte, Bronze eller Røde model.
Hvor kan jeg købe Nike Air Footscape Desert Chukka?
Denne sneakers er netop blevet releaset i dag, og kan findes i Nike Store. De koster 1.600 kr.