New Balance M574

New Balance M574 – en af de allermest populære modeller fra New Balance og en af mine absolutte favoritter!

Skoen der første gang kom på markedet i 1988 er på mange måder formidabel, og er ikke til at komme uden om når man kigger i min sneakers samling.

Skoen der i sin tid blev solgt som en løbesko kom i to udgaver. En i læder og en i en kombination af ruskind og nylon. I 2003 begyndte man at eksperimentere med nye farvekombinationer men også med at bruge nubuck og nylon.

Det jeg elsker ved skoen er, ud over den gode komfort, at skoen er virkelig hårdfør. Hvad mine New Balance M574’ere ikke har været igennem af snevejr, mudder og spildte fadøl til fodboldkampe er ikke småting. Mange af mine andre sneaks ville ikke overleve halvdelen af det mine 574’ere har været igennem. For mig er det en rigtig efterårs/vinter sneaker der er varm og virkelig tåler vind og vejr.

Som med så mange andre af modellerne fra New Balance forstår de at lancere virkelig mange forskellige styles af samme model. Når man som jeg er helt vild med 574’eren og finder en butik med et stort udvalg er det som at se et lille barn få frit valg på alle hylder i en slikbutik. Det er svært at vælge men der er mange fristelser.

Hvor kan man købe New Balance M574 og hvad koster den?

Jeg har fundet et fint udvalg hos Boozt.com hvor de p.t. har en del både sporty og casual modeller på lager.
New Balance M574 koster 799 kr.

New Balance 574

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Læs tidligere omtale af 574′eren her. […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *