Denne Nike Air Max 90 Side A er en super fed blanding af tidligere Air Max 90 releases.
Når Nike kigger tilbage i arkiverne og genbruger materialer og farver fra tidligere releases, bliver resultatet ofte sindsygt godt! Denne Nike Air Max 90 Side A er ingen undtagelse. Swoosh’en er i det velkendte “ostrich leather” (strudse læder) og indersiden har samme overflade som “Moon Landing”. Overdelen er en god blanding af hvide, gule og råhvide overlays. På pløsen er vintage Nike branding, på den gennemsigtige ydersål kan man læse om nogle af materialerne, og indersålen er i kork.
En usandsynlig flot release som kombinerer mange fede Nike materialer i én sko. Vi tror denne Air Max 90 bliver udsolgt hurtigt — så hvis du vil have fingrene i et par, skal du sidde klar!