Det er nu 30 år siden at Tinker Hatfield designede denne Nike Air Max 90 CS Sail.
I forbindelse med jubilæet har Nike valgt at release denne legendariske silhuet i sin OG form, altså som den så ud ved første release. Første gang denne sko så dagens lys kom den med navnet “Nike Air Max III”.
Denne nye jubilæums-release har fået nogle super lækre detaljer! Blandt andet har de såakaldte “lace tags” fået en perlemor-coating og på pløsen har man benyttet premium læder.
Forkortelsen “CS” står for “Clean Slate” (ren tavle på dansk). Hvorfor har man valgt dette navn? Vores hypotese er at silhuetten i mange år har været udviklet og med tiden har ændret sig meget. Med denne release vasker man tavlen ren og starter på en frisk. Selve formen på silhuetten har der været meget snak om. Mange synes egentlig de nyere Air Max 90 er pænere, men de ægte fans glæder sig til en “OG shape”.
Nike selv skriver at man har lagt ekstra fokus på “the panel scale, toe box height and heel panel” for at opnå den originale form fra 1990. Vi glæder os meget til at få et par i hånden, og ser frem til en masse OG colorways i løbet af år 2020.