Nu releaser Skepta x Nike Air Max Tailwind V om ikke så lang tid. Rapperen fra England lancerer i samarbejde med Nike nu sit take på den noget oversete Nike Air Max Tailwind V sneaker.
Denne release matcher udseendet af tidligere samarbejder mellem Skepta og Nike. Med andre ord er der en tydelig rød tråd i designet både når det kommer til colorways, men også hvilke silhouetter man har valgt at kaste sig over.
Som nævnt er det ikke første gang vi ser et samarbejde mellem Skepta og Nike. Faktisk er denne release den 5. i rækken. Den engelske rapper har tidligere kastet sin kærlighed på silhouetterne Nike Air Max 97, Nike Air Max Deluxe, Nike Air Max 97/BW og senest den crazy Nike Shox.
Ud over dette lækre par sneakers releaser ved samme lejlighed et rigtig fedt tracksuit og naturligvis også en bucket hat.