Vi har sat Christina Bjørnstrøm stævne til et lille interview om hendes interesse for sneakers. På Instagram kan du, ud over sneaker-interessen, følge med i Christinas hverdag og livet med Gustavo, Christinas mops.
Læs om Christinas sneaker passion lige her!
Hvordan og hvornår startede din interesse for sneakers?
For omkring 2 år siden begyndte jeg først rigtigt at “samle” og der åbnede mine øjne sig virkelig for sneakers verdenen. Jeg har som altid været glad for sko/sneaks generelt. Da det er en accessorie som bare altid sidder perfekt og gør sin ting. Jeg vælger mit tøj ud fra mine sneaks og ikke omvendt som mange andre.
Hvad er dit seneste køb?
Mine seneste køb er et par Nike Dunk Low Retro Blue og et par Nike Dunk Disrupt ‘Pale Ivory’.
Favoritten i din samling lige nu?
Den er svær, elsker jo hver og en. Jeg har dog 2 – Off-White x Nike Air Rubber Dunk ‘UNC’ og Nike Air Force 1 low “07 LX Bling”.
Har du en grail?
Nu har jeg altid forstået at ens grail er en sneak som man ikke fik copped og derfor er det ens “holy grail” altså en sko som ikke fik fat i, men jeg har set her i nyere tid at folk er begyndt at omtale sin grail som den sneak de har brugt allermest så du får begge mine bud. – Nike Air Max 1/97 “Sean Wotherspoon” – Nike p-6000 Silver (brugt dem skamløst meget)
Er der nogen danske profiler på Instagram du er særligt inspireret af?
Det hele startede med at jeg så et klip om @rebeccahyldahl på TV2 Echo og så var jeg solgt. Og også @sallyssneakers, fordi hvem ellers?