Jeg hader vinter!
Ikke fordi der er koldt, sjap vejr eller fordi det tager med alt det grej, såsom refleks vest, hue, handsker, ca. 15 min for at komme ud af døren.
Det er simpelthen fordi mine løbesko bliver SÅ beskidte. Glæden var dog stor, da min UPS guy afleverede pakken med swoosh i de fineste farver. Dem gemmer jeg til forår, når græsset er grønt, luften varm og knap så mange vandpytter på vejen.
Jeg går måske for meget op i gear, alle de fede gadgets, der er på marked. Sko dog, dem kan man ikke få nok af. Det er motiverende at have et sprødt par løbesko på. Jeg er så meget selvfed og løber meget bedre. Eller jeg tror selv på det.
Selv på de dage, hvor energien ikke er tårnhøj.
Himmel er grå og dagen byder kun på ganske få timers dagslys. Alligevel smiler jeg stort. Det er det fordi, at jeg står med en følelse af at jeg kan blive hurtigere alene af faktum, at jeg har super seje sko på og tror, at jeg godt kan blive den hurtigste knallert på havnen. Selvom jeg i virkeligheden bare er en motionist. I ordets forstand.
En, der løber, fordi jeg rigtigt godt kan lide det. En mega almindelig og helt gennemsnitlig kvindelig løber, som skal jogge meget, for at blive en lille smule hurtigere.
Sidste uge, ligesom mange andre uger var jeg på omkring de 70 km. Det siger ikke så meget. Men trods alt noget. Det er ikke helt der, hvor jeg gerne ville være, men jeg kommer der.
Tiden arbejder for mig:)
