Vi har allerede smidt de vigtigste ting op i vores Release Kalender, men nu er det tid til at kigge nærmere på hele BAPE X Adidas Kollektionen 2019.
Samarbejdet mellem A Bathing Ape (BAPE) og Adidas tiltrækker sig altid stor opmærksomhed, og denne gang er ingen undtagelse, selv om måske ikke alle produkterne er lige anvendelige for os her i Europa. Denne kollektion kredser nemlig om Amerikansk Fodbold, men heldigvis også om Streetwear kulturen generelt.
Da de allerførste billeder af kollektionen kom ud tænkte jeg personligt “Fedt, der kommer fodboldstøvler!” en det blev hurtigt vekslet til en skuffelse da der jo er tale om støvler til Amerikansk Fodbold. Til gengæld releaser der de 2 par lækre Ultra Boost i hhv. Black Camo og Green Camo og en bunke lækkert tøj og tilbehør.
BAPE X Adidas Kollektionen 2019
Tjek billederne ud der og gør dig klar til at coppe hos Adidas, End Clothing eller en af de andre forhandlere der dropper releasen d. 2. februar.