Søndag morgen. Klokken er 04:45 og telefonen bipper. Har været vågen flere gange i løbet af natten. Både fordi det (endelig) er ved at være dansk sommer og fordi frygten for at sove for længe arbejder i underbevidstheden. Egentlig er nervøsiteten ikke på højdepunktet for mig. Dagen skulle have budt på den halve ironman-distance i Helsingør, men på grund af manglende træning, for meget arbejde og småskader, er mit løbsnummer lavet om til relay (stafet) med to andre skønne tøser. Det passer mig godt – jeg har ro i kroppen, da jeg står op – dagen kan kun overraske positivt med den træningsmængde, jeg har investeret.
Ud af køjen og i gang. Bilen ruller mod Helsingør – min mand, en kammerat og min far er med. Mand og kammerat skal lave distancen på egen hånd. De er begge spændte. Vi ankommer til Helsingør og så kommer sommerfuglene. Uanset hvor cool jeg var, da vi rullede ud af indkørslen, så gør hele set-up omkring Ironman stævner noget i én. Pladsen summer af liv. Spænding, glæde, gensynsglæde – der er mange kendte ansigter – mange af de samme, som deltager i stævnerne år efter år.
Mit relay-team har god tid. Katja har svømme-stafetten. Jeg skal cykle 90 km. og Rikke overtager til sidst og løber de 21,1 km., som bringer os i mål som team. Nervøsiteten melder sig hos Katja. Vi har de sidste tre uger talt om, det hele bare er for sjov og vi skal bare gennemføre – ingen af os har haft optimale træningsbetingelser. Men pludselig – når vi står her – begynder vi at regne på, hvordan vi kommer under seks timer (som for mange ikke er nogen pragtpræstation, men for os et meget fint mål). Vi beslutter os for, det må være målet.
Rikke og jeg kan se Katja stå i køen af svømmere. Nervøs, tjekker badehætten flere gange – vi småpjatter lidt og åbner en sodavand – vi har jo været tidligt oppe. Pro’erne starter. Fuld fart over feltet og herefter de hurtigste i age-Group. Langsomt begynder pladsen at blive tom for svømmere. Vi har Katja i vandet – og jeg håber bare sådan, det bliver en god oplevelse for hende.
Vi kan stå i skiftezonen og vente. Det er fedt. Det betyder, vi kan se alle svømmere, som kommer op. Min mand kommer forbi. Han har svømmet i en super tid. High five og videre. Lidt efter kommer Katja – hun er glad! Svømningen er gået super godt – tiden er ok – humøret er højt. De andre relay-hold griner lidt af os. Vi lyder som nogle, der har hevet en sejr i land, men vi er bare glade for at være i gang. Glade for en god start. Jeg tager chippen og løber af sted. Op på cyklen. Vi har regnet på, at jeg max må bruge 3:20 på cyklen. Det er presset – jeg har sammenlagt cyklet 200-250 km. i år og kun ganske korte ture. Har manglet tempo og cyklen har drillet – har ikke fundet den gode rytme i år. Men op på cyklen og af sted. Jeg skal for en gangs skyld ikke tænke på, der skal være overskud til løbeturen bagefter. Prøver at finde en god rytme på cyklen – får ok fart på de første 10-12 km – føles fint. En lille smule modvind, men jeg glæder mig over, den så kommer i ryggen senere. Så begynder ruten at drille. Der er hele tiden sving og jeg bliver irriteret over hele tiden at skulle tage farten af. Det er selvfølgelig ens for alle, men jeg arbejder mentalt med at nyde turen i stedet for at være irriteret. Jeg tæller ned, til jeg når halvvejs. Så begynder det at lysne. Benene er kommet godt i gang og nu tør jeg godt give den lidt ekstra gas – skal nok holde hjem. Omkring 74 km. kørt runder jeg Helsingør for at tage sidste sløjfe – kan høre flere tilskuere hepper og råber mit navn. Det må være nogle jeg kender – kører ikke med navn på – det er fantastisk med opbakning og giver ekstra energi. De sidste 26 km. går godt. Overhaler en del som er gået kolde og som selvfølgelig også skal gemme lidt overskud til de 21,1 km. løb. Jeg kan give den fuld gas. Det gør jeg. Da jeg rammer skiftezonen har jeg brugt 3 timer og 3 minutter – det er absolut godkendt. Smider cyklen i hænderne på en hjælper og spurter ind til Rikke, som venter på chippen, så hun kan løbe. Hun jubler, da hun ser mig – jeg jubler, da jeg ser hende – vi er godt på vej og det er sgu fedt at gøre det som team. Jeg når lige at sige til Rikke vores mellemtid ser god ud – og “nu gi’r du den fuld gas!” – så er hun væk.
Skal lige sunde mig – have lidt vand i hovedet. Så finder jeg Katja. Rikke er på ruten og vi kan lige få en hurtig snak om, hvordan turen er gået. Det er stegende hedt nu – løberene ser kogte ud. Rikke klager over varmen. Men der er godt tempo på benene. Vi hepper som sindssyge, da hun kommer forbi på første runde. Anden runde går også godt. Vi er stadig foran tidsplanen. Rikke er en stærk løber, men varmen kan virkelig gøre det til en hård dag. Tempoet er gået lidt ned, men hun kæmper videre. Katja og jeg står på opløbsstrækningen – vi må løbe sammen i mål. Uret tikker. Min mand og flere andre jeg kender kommer i mål. De er super seje, mega glade og det er en fest. Der er så mange følelser i sport – forberedelse og forløsningen, når det lykkes. Der er alle typer. Unge, ældre, tynde, tungere. Det er så fint og jeg bliver rørt, når jeg ser dem løbe i mål. Så kommer Rikke – vi går fuldstændig i selvsving og jubler som sindssyge. Vi løber sammen i mål. I tiden 5:52:26. En fantastisk følelse – dejligt at kunne dele begejstringen. Vi ser de andre seje triatleter kæmpe sig i mål. Vi klapper og hepper. Det er så stærk kæmpet.
Vi har dårligt krydset målstregen, før vi har aftalt, vi gør det igen – overvejer om det skal være på den fulde distance. Jeg er frisk – selv om jeg godt kan regne ud, jeg vinder de 180 km. på cyklen – alene, hvor man ikke rigtig kan og må tale med nogen. Skidt med det – oplevelsen af at løbe samlet i mål er det hele værd.
Min mand satte PR med en super tid. Virkelig glad på hans vegne og stolt af ham. Børnene løb begge ironkids om lørdagen – familien har fire medaljer mere, som hænger på væggen. Dejlig weekend – og i dag – er restitutionsdag 🙂
Skal have spændt løbeskoene på nu – har lige ladet dem hvile lidt, da jeg måtte prioritere cyklen. Savner løb – så har lagt tøjet klar… til i morgen… det bliver hverken langt eller hurtigt, men jeg glæder mig til en god tur rundt i Jyllinges gader.
