Modebloggen, Hypebeast, fejrer sine 10 år med et collab sammen med den tyske sneakergigant Adidas. Ud af dette samarbejde er kommet de ultra skarpe Adidas Consortium x Hypebeast Ultra Boost Uncaged silhouette!
Adidas Consortium x Hypebeast Ultra Boost Uncaged releaser på fredag d. 18. December hos Adidas, Afew Store, Size?, 43einhalb, Sneakersnstuff og End Clothing
Adidas Ultra Boost silhouetten er måske noget af det mest komfortable fodtøj man overhovedet kan have på. Hypebeast har valgt at bevare de bedste features ved denne silhouet, med nogle få opdateringer. Overdelen på den originale Ultra Boost har noget støtte i form af Adidas’ striber henover vristen. Hypebeast har valgt at fjerne dette, og lade Primeknit-teknologien tage hånd om dette — hvilket bør give endnu mere komfort.
Hælkappen står i hvid kontrast til den sorte Primeknit overdel sammen med Boost mellemsålen og den nyeste Continental ydersål.
Udover de designmæssige ændringer og den nyeste teknologi på ydersålen, har Hypebeast valgt at indsætte en såkaldt NFC chip. Denne chip gør det muligt for Android brugere at opkoble deres smartphone, og dermed kan de se hvor meget de har bevæget sig og hvor. Måske mest anvendeligt for løbere, men stadig en fin feature at have i sine dagligdags-sneakers.
Hvor kan jeg få fingrene i Adidas Consortium x Hypebeast Ultra Boost Uncaged?
Denne lækre silhouet releaser fredag d. 18. December hos Adidas, Afew Store, Size?, 43einhalb, Sneakersnstuff og End Clothing
Hold jer til — vi forventer at de kommer til at gå som varmt brød!