Adidas Store i New York er en kæmpe stor Adidas butik i 2 etager, spækket med Adidas sko og beklædning for alle aldre.
En fed butik, men ikke i nærheden af at være lige så imponerende som Nike Town, der var i en klasse for sig hvad angår koncept og eksekvering.
Hvor Nike Town mere var et gigantisk showroom var Adidas butikken mere salgsbetonet, og der var masser af gode tilbud på det udsalg de havde kørende da jeg kom forbi, og det var svært ikke lige at snige et par ekstra sneaks ned i den i forvejen overfyldte bagage.
Da der blev afviklet VM i fodbold da jeg var forbi butikken, bar den naturligvis meget præg af dette, men der var også store afdelinger for løb, fitness, andre sportsgrene og mere casual streetwear.
Her finder du Adidas Store i New York
Du finder Adidas Store i New York på adressen: 610 Broadway