Her kommer en release vi nok er mange der ikke lige havde set komme – Converse All Star Modern HTM Black.
Det hele er lidt forvirrende – Du ser et par klassiske Converse All Stars, men noget er ikke som det plejer. For det første er det det stærke ‘HTM’ designer team der står bag releasen, og for det andet releaser de i NikeLab.
HTM design teamet består af Hiroshi Fujiwara, Tinker Hatfield og Mark Parker.
Forklaringen på at Nike finder behov for at hylde de ikoniske, og verdens bedst sælgende sneakers nogensinde, skal nok findes i mere end bare ren beundring. Da Nike ejer Converse brandet er der naturligvis nogen stærke kommercielle interesser der.
Uanset hvad, så er der blevet udviklet en premium sneaker, baseret på den klassiske All Star silhouet, men hvor stort set alt er opgraderet og lige gjort lidt (meget) mere lækkert.