Extra Butter – Min yndlingsbutik i New York
Extra Butter er uden tvivl den fedeste sneakers butik jeg besøgte under mit besøg i New York denne sommer.
….og jeg nåede at besøge rigtig mange butikker under mit besøg.
Extra Butter er en eksklusiv butik der har det lidt sjove koncept at man skal buzzes ind for at komme ind i butikken. Man kan ikke kigge direkte ind i selve butikken fra gaden, da man ligesom skal ind igennem en mellemgang/foyer for at komme ind i butikken, så man kan nemt tro at butikken er lukket ved første øjekast når man tar’ i døren og den er låst.
Butikken er af udseende stylet lidt som en biograf, med en tavle i foyeren der viser hvilke ‘film’ der kører lige nu. Eller nærmere hvilke sneaks der trender. Man begiver sig derefter forbi en række gamle biografsæder og igennem et tungt vinrødt velour gardin og ind i selve butikken. Sjove detaljer, der var med til at understøtte hele indtrykket af en eksklusiv butik.
Butikken er beliggende i et ret gråt og ikke særligt ekskusivt område, hvorfor jeg blev særligt overrasket over at træde ind i denne fantastiske butik.
Nå! Men når du endelig er blevet buzzet ind ad døren, fundet vej gennem de tunge gardiner åbner der sig en lækker butik, fyldt med de fedeste sneakers fra primært Nike, New Balance, Adidas, Jordan, Reebok, Asics og Puma.
Man kunne virkelig fornemme at udvalget i denne butik ud over at være stort var håndplukket så det kun var de fede modeller der var på hylderne. Det var altså ikke som at træde ind i en Sportmaster butik, hvor der nok er mange sko, men kun få af dem man kunne være intresseret i.
Du finder også et mindre udvalg i streetwear, primært t-shirts og caps.
Personalet var søde, afslappede og imødekommende og lod dig hellere end gerne prøve alle de sko du havde brug for, for at kunne træffe din beslutning. Alene det at prøve en sko var en oplevelse i butikken. Når du har fundet en (eller flere) sko du gerne vil prøve, kommer ekspedienten tilbage til dig, planter dig i din egen lille bås, åbner et skab hvor skoene bliver linet op på små hylder, og så kan du ellers gå i gang med at prøve dine sko i ro og mag.
Jeg selv endte med at forlade butikken med 3 par nye sneaks, et par New Balance 574, New Balance US576 og et par Nike SB Lunar Gato.
Ekespedienten var til at forhandle med om prisen, og jeg endte med at betale omkring 1.500,- for de 3 par. Og så fik jeg en gave i form af en New Balance drikkedunk med i købet fordi jeg havde handlet stort ind.
5-7 minutters gang fra Extra Butter finder du i øvrigt Alife Rivington Club- Læs mere om den her!
Her finder du Extra Butter?
Butikken er beliggende i Lower East Side på 125 Orchand Street.
www.extrabutterny.com
Trackbacks & Pingbacks
[…] Butikken ligger på 158 Rivington Street – kun 5-10 minutters gang fra min yndlingsbutik i New York, Extra Butter […]
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!