Nu releaser denne flotte Nike Air Force 1 Valentines Day snart!
Denne Nike Air Force 1 Valentines Day har en hvid overdel i læder med lyserøde ruskinds-overlays. Den røde læder-Swoosh på siden matcher desuden den røde farve på logo på pløs og hæl. Går man mere i detaljerne på dette par, opstår der nærmest magi. Går man helt tæt på kan man se at der på pløsen er knapper. Dette indikerer en åbning, hvor der bagved gemmer sig et lille budskab. Min personlige favorit detalje ved dette par er, at de perforerede huller ved snude og på siden ikke er runde som normalt, men hjerteformede. Dette beviser at Nike stadig godt ved, hvordan man virkelig laver flotte, underspillede detaljer.
Hvorfor releaser de allerede 1 uge inden selve “Valentine’s Day”? Vores bud er; så du kan nå at få dem hjem til selve dagen! På den måde kan du købe den perfekte gave til din valentins-date i god tid.
Det er ingen hemmelighed at disse Valentine’s-releases altid for meget fokus. Og det er ikke uden grund. Som dette par indikerer, så er Nike enormt gode til at fokusere på detaljerne, og dét kan vi alle godt lide. Det betyder selvfølgelig også at disse bliver mere eftertragtede. Så hvis du skal have fingrene i dette par, anbefaler vi du sidder klar ved release.
Hvis ikke Air Force 1 silhuetten falder i din smag, vil du måske kunne lide den nye Air Max 90 “Valentine’s Day”. Er farverne ikke helt noget for dig, så tjek en anden “Valentins Air Force 1” her.