Nu vender den skarpe Nike Air Huarache OG Scream Green tilbage!
I kølvandet på Stüssy’s Huarache re-release, kommer denne ikoniske OG colorway nu også tilbage.
Det er nu 30 år siden at Nike Air Huarache OG Scream Green kom på gaden for første gang. Senest havde den sin renæssance i 2014, hvor den var allemandseje. Primært pga. sidstnævnte, så er denne re-release ikke noget for alle. Vi vurderer at det sikkert er fordi mange føler det er for få år siden, at de sidst har set silhuetten i gadebilledet.
Denne OG re-release står præcist, som Tinker Hatfield designede den tilbage i 1991. Overdelen er konstrueret i læder og et neonpren-lignende materiale samt den unikke heel-strap. Faktisk fik vi for et år siden en lille opvarmning til re-release af denne, i form af Nike’s DNA Series. Der udkom en Air Max 1 i “Scream Green” colorway som matcher denne.
Nedenfor har vi listet en række forhandlere som kommer til at have denne sko på lager ved release. Vi garanterer at mange OG sneakerheads vil gå efter disse, men om den bliver udsolgt er svært at spå om. Det skal dog siges at vi glæder os til, forhåbentlig, at få et par i hånden!