Designet af denne Nike Air Jordan 3 Tinker Air Max 1 er opskriften på succes.
For at en sneaker-release skal blive succesfuld er der forskellige parametre der bør være med. En sneaker med en god historie vil altid være mere interessant: Derudover vil en populær silhouet selvfølgelig være vigtig. Valget af colorway er mindst lige så vigtigt, og hvis man kan få tilføjet en ny fræk designdetalje begynder det virkelig at ligne noget.
Manden bag denne ‘Nike Air Jordan 3 Tinker Air Max 1’ er naturligvis den legendariske designer Tinker Hatfield. Han er manden der har designet Jordan 3 silhouetten, ligesom han er bagmanden til inspirationen til den hvide og røde colorway. Denne colorway er naturligvis OG colorway’en fra den første Nike Air Max 1 silhouet – som Tinker også har designet.
Allerede her har Nike noteret sig en masse parametre der skal garantere succes. Men på toppen har de smidt en lækker designdetalje der lige hæver releases et niveau op. Til denne sneaker følger nemlig 4 udskiftelige Swooshes, så du kan style din sneaker med enten den røde, den hvide, den grå eller den med Elephant Print.
Værs’go! Den her skal nok blive en succes.