Nu er den flotte Nike Air Jordan 5 Oreo endelig tilbage! En retro som mange Jordan fans har ventet længe på.
Tilbage i 2013 var dette den bedste sælgende Jordan dét år. Bemærkelsesværdigt for en ikke-OG colorway.
Vi skal helt tilbage til 2013, hvor denne Nike Air Jordan 5 Oreo sidst havde release. Der blev udgivet i alt 500.000 par dengang.
Overdelen er konstrueret i sort nubuck med hvide accenter samt hvid mellemsål og inderfor. Ydersålen er lyseblå og halvgennemsigtig. Jumpman-logoet fremstår i sølv på tungen, hælen, indersålen og ydersålen.
Hvis man er ægte Jordan fan, så er denne release muligvis et must. Mange internationale sider spår at der bliver rifter om dette par, så vi anbefaler at du sidder klar ved release. Oreo colorways er ofte enormt populære blandt Jordan fans.
De første Air Jordan 5 colorways udkom i 1990. Nogle elementer blev overført fra Air Jordan IV, men generelt var det et helt nyt udseende. Silhuetten er desuden designet af Tinker Hatfield, som er manden bag mange af de fedeste Nike releases nogensinde. Air Max 1, Huarache og Jordan 3 — bare for at nævne nogle få.
Dette par kommer desuden også i børnestørrelser. Præcis hvilke størrelser ved vi ikke, men hold øje på releasedagen.