Nike Air Max 2016 Bright Crimson er den højspændte røde colorway af den nyeste Air Max silhouet.
Hvor Air Max 2015 aldrig rigtig for alvor fik mig op at ringe, må jeg indrømme at de første billeder jeg har set af den nye Air Max 2016 silhouet umiddelbart virker lidt mere lovende.
Både brugen af flywires, og den noget alternative Nike branding virker for mig. Måden man bruger swooshen på er ofte set på Nike’s fodboldstøvler. Det er ikke altid det virker, men i det her tilfælde kan jeg godt lide det. Skoene er udstyret med en heldækkende Air Max sål, så du vil kunne nyde godt at den fantastiske stødabsorbering hele vejen fra hæl til tå.