Nike Darwin Black er en sprit ny sneaker silhouet fra Nike, men indeholder elementer fra andre sko, som går tydeligt igen i designet.
Nike Darwin er en sammensmeltning af de to modeller Nike Air Presto og de populære Nike Roshe One. Resultatet er som forventet fantastisk – i hvert fald med mine øjne. Jeg har med tiden slidt masser af de nævnte sneakers fuldstændig op, og er meget begejstret for det Nike nu præsenterer.
Den viste model er den helt sorte ‘Triple Black’ colorway, som sammen med den helt hvide colorway er de første modeller vi har set. De helt sorte sneakers er altid populære, og det tror jeg godt vi kan regne med denne også bliver. Om de bliver revet af hylderne kan være svært at sige, men det har naturligvis også noget at sige hvor mange par Nike smider på markedet på samme tid.