Hvis du ligesom resten af verden er optaget af at spille Fortnite kunne denne Nike PG 2.5 Playstation release muligvis være lige noget for dig.
Skoene er nørdede – på den fede måde. Denne colorway er endnu en i rækken af samarbejder mellem Nike og Playstation. Farverne på skoen er naturligvis inspireret af den allerførste Playstation konsol der med sin grå overflade og farverige ikoner skabte nye standarder for hvordan spillekonsoller skulle sættes sammen.
Den nye Playstation Classic udkommer d. 3. december og det er naturligvis i denne anledning vi nu ser releasen af Nike PG 2.5 Playstation.
Paul George, der er manden bag denne signatur-sneaker, er i øvrigt selv en ivrig gamer og han bruger typisk 3-5 timer om dagen foran skærmen når han da ikke lige træner Basketball med Oklahoma City Thunder.