Nu releaser Sean Wotherspoon x Adidas Superturf Adventure (GW8810), og lad os lige slå en ting fast. Sean Wotherspoon må ha’ det for vildt når han designer sneakers.
I hvert fald har han en krøllet hjerne der er i stand til at sammensætte materialer og elementer på vild og nærmest helt skør vis. Og det får han virkelig lov til på denne Sean Wotherspoon x Adidas Superturf Adventure model.
Selve Superturf Adventure er en relativt klassisk trail inspireret silhouet, der skabt som et praktisk tilbehør til en aktiv livsstil i naturen. Adidas og Sean Wotherspoon har på denne udgave valgt at fokusere på materialer der i større eller mindre grad er genanvendelige.
Der hvor designet stikker af er brugen farver og den store fløjlspung der er fæstnet over snørebåndene. Hvis man synes det er et lidt uhandy sted at have en pung placeret kan man heldigvis tage den af og benytte den på anden vis.
At Sean Wotherspoon ikke har været helt alene i udviklingen af skoen vidner skoen pløs om. Bag en af lynlåsene afsløres det klassiske Atmos logo sig. Du finder ligeledes Atmos logoet på pungen. I skrivende stund skal jeg dog ikke kunne fortælle vor stor indflydelse Atmos brandet har haft på releases. Deres rolle har i hvert fald umiddelbart været lidt underspillet.