Nu er der endelig en officiel releasedato for Travis Scott x Nike SB Dunk Low CT5053-001.
Den 27 årige Houston rapper har mildest talt haft travlt de sidste par år. En af de absolut mest populære releases i 2019 var uden tvivl Jordan 1 High “Cactus Jack”. En af de seneste releases er den atypiske Air Force 1, og snart kan vi forvente denne Travis Scott x Nike SB Dunk Low.
Denne Dunk Low blev første gang teaset i en JACKBOYS musikvideo, og rygterne var hurtigt overalt. Nu kan vi endelig NÆSTEN bekræfte at disse releaser i februar. Nike har endnu ikke være ude med deres “confirmed date”.
Overdelen bærer præg af blandt andet et Paisley bandana mønster samt nogle tykke ropelaces. Personligt ser jeg meget frem til at se hvor mange kreative laceswaps der vil være, når skoen releaser. Hvis denne release bliver som mange af de tidligere, så kunne der sagtens følge 2-3 ekstra laces med.
Der er ingen tvivl om at år 2020 også bliver stor for “Flame”. Hvis denne release eller måske hans kommende Air Max 270 React skal hjem til din samling, så skal du sidde KLAR! Samtlige af Travis’ tidligere releases har været revet væk på få minutter, og jeg tør godt love at det samme sker her. Vi krydser fingre for en masse WINS!
Bonusinfo om Travis Scott: hans rigtige navn er Jacques Bergmann Webster II. Han er født d. 30. april 1992. Travis og Kylie Jenner har et barn sammen ved navn Stormi Webster.