I de sidste 4 år har jeg løbet meget, og det skyldes at det er mit frirum jeg har der. Jeg kan komme af med en masse frustationer, men samtidig tænke over ting, jeg ikke kan gøre når jeg blot sidder stille.
Igennem hele min opvækst har jeg altid været meget aktiv, jeg har altid haft svært ved at sidde stille i skolen og var stort set den bedste til idræt og jeg glædede mig når det stod på skoleskemaet.
Mit løb startede faktisk i en ret ung alder – når de andre drenge i klassen spillede fodbold til idræt, så spurgte jeg læren om det var ok at løbe 3 eller 5 km tur i stedet. Jeg nød simpelthen det med at komme ud og bruge min krop på en anden måde. Og inden jeg gik ud af 9. klasse, prøvede jeg også at slå skolens rekord på 3 km distancen, som lød på 10.30 – men det gjorde jeg desværre ikke, jeg kom rundt på 10.50, som jeg stadig er stolt over her 12 år efter.
Efter folkeskolen kom jeg på efterskole og løb blev desværre lagt en smule på hylden, da nye interesser opstod, såsom springgymnastik, volleyball og generelt nyde tiden på efterskolen med de nye venner jeg havde fået mig.
Efter efterskolen begyndte jeg på gymnasiet og der var ikke noget der hed sport og motion i mit hoved, tværtimod stod den på på øl, shots og byturer, da jeg var gået hen og blevet 18 år. Faktisk tog det overhånd fra 18 år og frem til jeg blev 24 år, jo, jeg løb en gang i mellem, men det var ikke noget jeg dyrkede som sådan.
Men i efteråret 2013, blev jeg så spurgt om jeg ville deltage i Copenhagen Marathon i 2014 og i starten var jeg ret skeptisk, for 42,195 er satme langt – og på det tidspunkt løb jeg måske en tur på 5-6 km i snegle tempo.
Jeg kom aldrig rigtig i gang med en fast træningsrytme, eller jo – bare meget lystbetonet og byturene fyldte stadig en del – jeg skulle helt hen i februar 2014, før jeg fik taget meget sammen, jeg fulgte ingen programmer, jeg gjorde det efter lyst – jeg valgte at løbe mit første halvmarathon, en sen aften på Østerbro, hvor jeg bare skulle se hvad kroppen kunne og hvordan benene havde det. Jeg var så smart at løbe mit ‘eget’ halvmarathon 3 uger inden selve marathon distancen skulle ståes – så jeg fik problemer med venstre lægmuskel, som var ret ømt og træt. Men jeg stillede til start ved Copenhagen Marathon 2014 og det gik bedre end forventet – det var dog en virkelig lang dag på kontoret – men kom i mål efter 3.53.09, som jeg er mere end stolt over – taget i betragtning af at jeg ikke havde opsøgt en løbecoach eller en klub for den sagsskyld, men taget sagen i egen hånd.
Efter mit marathon var det som om der blev tændt en gnist indeni igen, den jeg havde da jeg gik i folkeskolen – og nu er jeg endt som løber/triathlet.
Hvis i ønsker at følge mit liv i billeder, så kan det gøres på Instagram under: https://www.instagram.com/senderclausen/
