Igennem de sidste par år har jeg krydret mit løb med at dyrke triathlon – bare på ganske almindelig motionist-niveau. I dette blog-indlæg vil jeg gerne fortælle lidt om hvorfor triathlon driver mig og giver mig ro og glæde i hverdagen.
Jeg var inde at se KMD Ironman Copenhagen i 2014 og var grebet og imponeret over de atleter der først svømmede 3,8 km, cyklede 180 km for derefter at slutte af med 42,2 km løb! Jeg tænkte at det skulle jeg også kunne en dag, så jeg meldte mig ind i en klub, fik købt en brugt tri-cykel og så gik projektet ellers i gang. Da jeg startede til svømning lignede jeg mere én der druknede på de 25m vi skulle svømme. Det var virkelig hårdt og samtidig frustrerende at se mine klubkammerater, fik svømning til at se så nemt ud, men jeg kom efter det med tiden – jeg indrømmer gerne ærligt at jeg overlevede svømning gang på gang, men jeg synes bestemt ikke det var sjovt.
Om vinteren bruger man mange timer på at træne de 3 forskellige discipliner, altså svømning, cykling og løb og man kan sige at løb var til min fordel, da jeg altid godt har kunne lide det, hvor jeg derimod havde klubkammerater der kæmpede en kamp med bare at løbe 5 eller 10 km, men de gjorde det og det var en fornøjelse at se på sidelinjen.
Jeg startede op med en masse spinning, fordi det var den eneste måde jeg kunne få trænet cykling på, når der var is og sne på vejene.
Da foråret kom i 2015, stod den på trænings lejr på Mallorca med klubben og jeg frygtede det faktisk, for jeg havde aldrig svømmet i havet (Open Water), jeg havde aldrig cyklet i bjerge og generelt aldrig været på en trænings lejr, så jeg var godt udfordret mentalt – men det gik fint nok, jeg fik dog konstateret at jeg ikke var nogen haj på cyklen. Jeg stødte ind i min kammerat Anders, som også kæmpede med cykel-delen, så vi fulgtes stort set altid op af bjergene. Han var en fornøjelse at kunne kæmpe med.
Sommeren kom og jeg deltog i min første 70.3 Ironman Kronborg, som var ufattelig hårdt, både fysisk og psykisk, men det var nok fordi jeg aldrig havde prøvet noget så hårdt før.
Dagen efter KMD Ironman Cph 2015 var, blevet afviklet stod jeg i kø til at købe et startnr til 2016-udgaven – det gik først op for mig efterfølgende at jeg skulle deltage i en hel Ironman.. men træningen i gang og jeg fik en personlig træner tilknyttet, som skulle hjælpe mig frem mod mit mål.
Sjove oplevelser – gode minder..
Jeg synes triathlon er en sjov og spændende verdenen. Den har givet mig meget mig med i bagagen, mere end jeg troede da jeg trådte ind i verdenen. Blandt andet løb jeg ind i Anders fra Mallorca, som er en af mine tætteste venner den dag i dag og som jeg har delt en masse oplevelser med igennem de sidste 3 år og vi planlægger stadig flere oplevelser ud i fremtiden.
Folk i miljøet er gode til at hjælpe hinanden og støtte hinanden når man er mest presset under sit race. Derudover er der masser af inspiration fra pro’er, AG-atleter og motionisterne på de sociale medier, det har i hvert fald motiveret mig når et løbepas har været kedeligt, eller vinden stod direkte ind i hovedet ude på cyklen, så kunne jeg trøste mig ved at mange andre triatleter også har sådan nogle træningspas.
Til dem der ikke kender til sporten er den opdelt i forskellige distancer – sprint, OL, ¼, ½ eller hel Ironman og Ironman-distancen startede tilbage i 1978 på Hawaii, som er det største for en triatlet at kvalificerer sig til.
