”Tag de solbriller af Martina, for helvede, du kan ikke se noget”, skreg min løbemakker efter mig.
Og jo, jeg kunne intet se, men i det mindste fik jeg ikke hagl i øjnene.
Turen gennem den ellers smukke by glemmer man nok ikke, hvis man har været afsted den dag til CPH HALF.
Calm before the storm.
Vækkeur ringede kl. kvalme, da jeg skulle speed op på min røde bike ud til banegård til morgentog.
Man har efterhånden oparbejdet nogle rutiner – her er det kaffe, mere kaffe, bolle med Nutella og derefter kan vi tale.
I toget var der mange stræbere, som var helt tydelig på vej til den samme begivenhed som mig. Især én har dog plantet sig i min hjerne. Gutten havde små splitshorts og bib allerede placeret på sin singlet. Ret modig og meget chilli, tænkte jeg. Især i betragtning af dagens begivenheder, som han på det angivne tidspunkt var lykkeligt uvidende.
Da jeg nåede ud til vores mødepunkt, tænkte jeg, sikke en lækker dag. Solen skinnede om kap med vores ellers så fede pinke spandex dragter, da vi lige så stille cruisede gennem Fælledparken og jeg tænkte, at det bliver fest uden lige.
Energien var høj, faktisk lige så høj som vores selvtillid.
Dagens opgave
var nem – at skabe endnu engang opmærksomhed omkring muskelsvind og Teamet Hop For Muskelsvind, løbe 21 km – stoppe op hver kilometer, lave en baglander og løbe igen.
På denne måde befinder man sig i en lang interval med 21 pauser.
Det kan vi lide og fordi vi allerede har praktiseret dette under den fulde længde til Cph. Marathon, så var CPH HALF bare en lille piece of cake. Det hele virkede næsten for nemt, alt for nemt. Inden vi ser os om, så er vi hjemme. Tænkte vi. Vi blev klogere.
Startskuddet gik og vi løb nærmest euforisk gennem gaderne, poserede glædeligt til alle fotografer og gav high-five til alle de små entusiastiske børn. Og fra det ene øjeblik til et andet åbnede himlen sig og vi fik set de vildeste naturs kræfter, som krævede ekstra styrke til at komme gennem de enorme mængder af vand.
Triatleter tænkte sikkert, at det var superfedt at få lov til at svømme lige efter løbedelen.
Andre atleter var bare misundelige over de pinke badehætte, som drengene havde haft på. Jo, den dag var de top-aktuelle.
Efter 21 baglander og 21 km fløj vi gennem finish line på 2:13. Vi skabte masser postyr omkring muskelsvindfonden og det var det, det hele handlede om.
Det var det hele værd.
